Vores services

Møbler fra Tvilum tilbydes i butikker verden over – og kan af forhandlere bl.a. købes via vores e-shop. Decentralt har vi p.t. lokale sælgere og agenter i Frankrig, England, Irland, Sverige, Norge, Finland, Østrig, Schweitz,Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Canada og USA. Centralt i Danmark varetager vores sales supportservice salget på diverse sprog sammen med vores salgsafdeling, der udover Danmark servicerer Østeuropa, Asien, Afrika og Australien.

Distribution fra Danmark, England og USA

Tvilum tilbyder distribution af varer fra lagre i henholdsvis Danmark, England og USA. I USA har vi lokalt salgskontor i Chicago samt distributionslager i både South Boston og LA, hvorfra vi servicerer vores amerikanske kunder.

Et lager lokalt placeret i USA har de fordele, at vores forhandlere ikke skal tænke på told og kan forvente en hurtig leverance på varer med stor efterspørgsel. Vi tilbyder også, at man som forhandler kan købe hele containere fra Danmark gennem vores distributionslager i USA – hvilket kan være aktuelt for store møbelforretninger eller online forretninger, som køber med stor volumen.

Med hovedlager midt i Danmark kan vi få lastbiler på vejene med varer til alle de europæiske lande meget hurtigt. Til alle andre markeder sender vi typisk fulde containere af sted fra Danmark via havet.

Vort lager i England lagerfører et udsnit af vores sortiment, som de britiske markeder efterspørger i større stil. Herudover sender vi mange varer til de britiske øer fra hovedlageret i Danmark.

Ompakning og levering til forbrugerne

Hver time døgnet rundt læsser vi omkring 1250 kasser med møbler, hvilket bliver til 10 millioner kasser med møbler om året. Vi har stor erfaring med håndtering af både hele paller og stykgods – og ompakker i USA, så emballagen lever op til ISTA3-kravene, der gør indpakningen meget hårdfør.

Generelt leverer vi flere løsninger, når det gælder ompakning, for at give vores forhandlere (og e-forhandlere) en god service og muligheden for at levere direkte til slutkunderne. Det betyder bl.a., at vi tilbyder at indpakke vores møbler med ekstra kraftige hjørner og beskyttelsesfilm, så de kan leveres sikkert med fragt til slutkunder, og efter ønske sætte individuelle og kundetilpassede labels på emballagen.

Fokus på E-handel

Særligt på det amerikanske marked har vi p.t. erfaring med salg til e-forhandlere, men vi har også gode erfaringer med onlinesalg i Storbritannien og Tyskland.

E-handlen er et fokusområde hos Tvilum, som vi lægger en del kræfter i at udvikle og være på forkant med. Vi har derfor oprettet en e-commerce afdeling, der har til opgave at opretholde og udbygge servicen overfor den voksende gruppe af forhandlere, der efterspørger vores møbler til salg på nettet.

Har du spørgsmål vedrørende de services, som Tvilum tilbyder, er du velkommen til at sende os en mail på sales@tvilum.com