HISTORIEN I HOVEDTRÆK

Tvilum er i dag en af verdens største producenter af plademøbler med i alt fire fabrikker, der årligt sender otte millioner møbler ud i verden via vores mange forhandlere. Både fabrikker og administration er lokalt placeret i Danmark.

Tvilum har siden grundlæggelsen i 1965 været igennem en række fusioner, der har givet Tvilum den førende internationale position, som virksomheden har i dag.

Den familieejede virksomhed solgte i 1996 60% af aktiekapitalen til Axcel Industriinvestor. I år 2000 blev Tvilum opkøbt af Masco Corporation og er i dag 100% ejet af den amerikanske koncern. Masco er én af verdens førende udbydere af produkter til boligforbedring og byggeri med en samlet omsætning på over 50 mia. kroner om året.

Tvilum producerer i dag plademøbler til alle husets rum i forskellige stilarter og designs, der matcher kundernes individuelle behov. I 2011 begyndte Tvilum ligeledes at sælge produkter fra andre producenter, for at kunne tilbyde kunderne et komplet sortiment til spise- og opholdsstuen.