Historien i hovedtræk

Tvilum er i dag en af verdens største producenter af plademøbler med i alt fire fabrikker, der årligt sender otte millioner møbler ud i verden via vores mange forhandlere. Både fabrikker og administration er lokalt placeret i Danmark.

Tvilum har siden grundlæggelsen i 1965 været igennem en række fusioner, der har givet Tvilum den førende internationale position, som virksomheden har i dag.

Den familieejede virksomhed solgte i 1996 60% af aktiekapitalen til Axcel Industriinvestor. I år 2000 blev Tvilum opkøbt af Masco Corporation – én af verdens førende udbydere af produkter til boligforbedring og byggeri. I 2013 blev Tvilum opkøbt af Revolution Capital Group. I 2018 blev Tvilum opkøbt af en dansk investorgruppe bestående af Viking Trading ApS, Kristiansen Properties og CEO Torben Porsholdt.

Tvilum producerer i dag plademøbler til alle husets rum i forskellige stilarter og designs, der matcher kundernes individuelle behov. I 2011 begyndte Tvilum ligeledes at sælge produkter fra andre producenter, for at kunne tilbyde kunderne et komplet sortiment til spise- og opholdsstuen.